Brugeroprettelse
Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger
Gå til selvbetjening via login-knapperne til venstre i menuen. Du skal vælge den læge du er tilknyttet i klinikken.
Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen.
Børn skal også oprettes selvstændigt med eget CPR-nummer.
Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.
Når du har udfyldt brugeroprettelses skemaet, og har trykket på “opret mig”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den email-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.
Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.
Du kan nu logge ind på e-portalen med dit brugernavn (CPR-nummer) samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger)
Når det er første gang du bruger e-portalen, har du kun rettighed til en begrænset del af portalen, du kan få yderligere rettigheder ved at kontakte din læge. Som udgangspunk har man altid rettighed til at sende beskeder til sin læge, forny recepter og forespørge om en tid såfremt klinikken anvender alle disse funktioner.
Aktuelt
HUSK DIT SYGESIKRINGSKORT VED DIT BESØG!
Der skal bæres mundbind i venteværelset ved symptomer fra luftvejene.
Obs – Potentielt afhængighedsskabende medicin
Udskrivelse af recept på potentielt afhængighedsskabende medicin (f.eks. morfinpræparat, sovemedicin, medicin mod ADHD) kræver fremmøde hos lægen
hver gang efter retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
Får du potentielt afhængighedsskabende medicin er det en god idé at bestille tid hos lægen til konsultation og drøftelse af fremadrettet plan.
Vedrørende blodprøver
Vær ved tidsbestilling opmærksom på, at vi desværre ikke længere kan udtage blodprøver efter kl. 14 mandag til torsdag og efter kl. 13.30 om fredagen pga. regionens blodprøveafhentningsaftale.
INGEN COVID-19 ELLER INFLUENZAVACCINATION I KLINIKKEN I ÅR!
Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet ikke at indgå nogen honoraraftale om dette års sæsonvaccinationer. Praktiserende læger får dermed ikke nogen rolle i forbindelse med vederlagsfri vaccination af særlige målgrupper mod influenza og COVID-19. I stedet kan du blive vaccineret på de regionale vaccinationscentre og hos en privat aktør, der byder på opgaven.
Ændringen kan give anledning til mange spørgsmål fra dig og øvrige patienter. Har du spørgsmål til vaccination, anbefaler vi derfor, at du kontakter Region Syddanmark, der har ansvaret for årets sæsonvaccination.
Vi håber, at folk vil hjælpe specielt vores ældre svækkede, psykisk syge og andre målgrupper, der må have svært ved at benytte sig af regionens tilbud fremfor nærheden ved at blive vaccineret af sin praktiserende læge. Vi håber næste år at blive involveret i sæsonvaccination påny.